Få hjælp fra en erfaren mediator

Det betaler sig at løse konflikter…

Af og til kan situationer mellem mennesker blive så konfliktfyldte, at det virker som om, de nærmest ikke kan løses. Ting går i hårdknude, og det medfører en negativ spiral af dårlig stemning, dårligt arbejdsmiljø, sygemeldinger og potentielle fyringer. Det tærer på de involverede parter og smitter af på hele arbejdspladsen. Som leder oplever du måske også, at du har svært ved at nå dine mål.

Hvad er mediation?

Mediation er en afprøvet metode, der er særdeles velegnet til at løse konflikter på arbejdspladsen. Processen sikrer en tryg og effektiv konfliktløsning for alle. Uanset om der er to eller flere parter, er målet at nå frem til en løsning, hvor alle er vindere. Mediation styrker desuden relationer mellem mennesker, fordi forskelligheder imellem parterne udnyttes på en konstruktiv måde.

Uanset om det er i det daglige arbejde eller under forandringsprocesser, så skaber det tillid at medarbejderne føler sig set og hørt. Det styrker tilliden imellem dig som leder og dine ansatte, at du tager hånd om de problemer, der er.

Mediation benyttes i stigende grad i såvel den offentlige som i den private sektor. Metoden er for eksempel udbredt indenfor De Danske Domstole.

Mediation

Din objektive mediator

Som upartisk og objektiv mediator faciliterer jeg processen, og leder parterne frem til en holdbar løsning.

Ofte glemmer vi, at en sag har flere vinkler, og at vi alle har en grund til at mene det, vi mener. Vores udgangspunkt er forskelligt, og alligevel er det muligt at mødes og finde en fælles løsning. Med respekt for den enkelte sikrer jeg, at alle kommer til orde og får indflydelse på konfliktens løsning.

Når du benytter mig til opgaven, kan du derfor være sikker på, at jeres konflikt løses under de mest optimale rammer. Jeg er certificeret mediator og eksamineret proceskonsulent. I mit mangeårige virke som leder og konsulent har konfliktløsning været et af mine arbejdsområder.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende vurdering af netop din situation.

Læs om coachende mediation her.

Sådan løser jeg konflikten

 

Vi starter med en kort samtale i telefonen eller kommunikerer via mail. Her fortæller du om situationen, så jeg får indblik i, hvilken konflikt der er tale om, hvem de implicerede er osv. Derefter aftaler vi tid og sted for selve mediationen.

Selve metoden bag min mediation kan du læse mere om her.

Praktisk information

 

Hvor lang tid tager en mediation?

Typisk vil en konflikt kunne løses på en dag – kort eller lang, afhængig af konfliktens omfang og antal deltagere. Ofte vil det være en god idé med et opfølgende møde.

 

Forberedelse

På selve dagen for mediationen kommer jeg ca. 45 minutter før start. I anviser et lokale og sørger for flipover eller tavle med skriveredskaber. I sørger for forplejning i løbet af dagen. Det er også muligt at leje et ugeneret lokale med forplejning hos mig.

 

Hvad koster det?

Se min prisliste her eller kontakt mig for et uforpligtende tilbud.

Kontakt mig

 

Kontakt mig for en uforpligtende snak

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak enten via telefon, mail eller kontaktformularen nederst på siden.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

Leila Boel
Telefon: 40 11 54 05
E-mail: info@leilaboel.dk